Træfældning

Vi udfører træfældning i Nordsjælland, Vestsjælland,Midtsjælland samt Hovedstaden – se liste over vores afdelinger/kørselsområder (her).
Bor du udenfor for de nævnte områder, så kontakt os alligevel. Ofte kan vi finde en løsning, eller anbefale en træplejer i dit område som kan udføre træfældningen.

Det bevaringsværdige træ

Står du med et træ, du grundlæggende ønsker at bevare? Så læs mere under afsnittet beskæring, eller kontakt os til en snak og et uforpligtende tilbud, hvor vi går opgaven igennem og finder den løsning, der bedst møder dine behov.

Flere løsninger på opgaven

Mange problemstillinger kræver nødvendigvis ikke at træet fældes, men kan løses med korrekt beskæring i form af kroneløft, soignering eller udtynding.
Undgå at topkappe eller styne træet. Det er en kortsigtet løsning, der afkorter træets levetid væsentligt, og gør det sårbart for råd og svampeangreb. (link her)

Fældning af vanskelige træer

Vanskelige fældninger udføres under trange forhold, hvad enten træet kan fældes i fuld længde eller af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager skal fældes vha. klatring og nedfiring.
Når vi fælder træer, anvender vi avancerede klatreteknikker og specielt rebudstyr. Dét, sammen med vores sikre og effektive arbejdsmetoder, gør det muligt for os at fire selv meget tunge stykker træ ned.

topdanmarklogo

Arbejdet er udført med korrekt forsikring hos Topdanmark op til 10 millioner.

Kan du selv fælde dit træ?

Som udgangspunkt anbefales det ikke, du som haveejer går i gang med motorsaven og fælder dit træ. Det er ikke for sjov træfældning er klassificeret som et af Danmarks farligste jobs (Link her)

Går en hjemmegjort træfældning galt, og har man forvoldt person eller materiel skade, er der stor risiko for, at forsikringen ikke dækker omkostningerne på disse skader , hvis du selv har fældet træet.
Vælger man at få udført træfældningen professionelt, er man sikret gennem firmaets ansvarsforsikring.

Nogle træer – specielt i byområder – kan være klassificeret som bevaringsværdige, hvilket kan medføre nogle rigtig grimme bøder, hvis man fælder eller beskærer træet uden de fornødne godkendelser.
Kan man alligevel ikke lade være med at gå i gang, bør man som minimum rådføre sig med sit forsikringselskab og få vejledning af en professionel, før man går igang med træfældning.